3 tips til at ramme den rigtige fællesudgift

Der er ikke mange bestyrelser, der får ros for at hæve fællesudgiften. For hvorfor pokker skulle man betale mere end nødvendigt?

Og det er jo rigtigt. I hvert fald lige indtil det ikke er det længere.

For nogle gange ser vi, at for lave – eller måske bare for dårligt forklarede lave – fællesudgifter kan udfordre fællesskabet i en forening, når ekstraregningerne begynder at lande.

Og typisk deler det sig op på følgende måde. Dem, der ved, de skal bo i foreningen i lang tid, vil gerne spare op. Dem, der ved, de snart skal sælge, vil ikke spare op, da det påvirker den øjeblikkelige pris. Og dem, der køber som investering for at leje ud, vil betale mindst muligt. Det er et minefelt.

Så her er 3 ting, vi altid taler med bestyrelser om, når emnet kommer op.

1. Regn frem – ikke kun bagud

Regnskabet fortæller, hvordan det gik sidste år. Men fællesudgiften skal i virkeligheden sige noget om, hvad der sker de næste år. Der skal være penge, når tag, vinduer, facader eller installationer begynder at lide af alderdom.

Det er sundt at regne 5 år frem. Det er endnu sundere at regne 10.

2. Krydstjek budget og vedligeholdelsesplan

Langt fra de fleste foreninger har allerede sat penge af til det, der kommer.

Det vigtige er, at det ikke bare er en stor, udefineret klump. Der skal være taget stilling til de konkrete poster, der kan kræve vedligehold. Penge har det med kun at kunne bruges én gang.

Derfor giver det mening at lave en prioriteret vedligeholdelsesplan og holde den op mod både konto og fællesudgift. Så bliver det tydeligt, hvor der kan opstå udfordringer – og hvor der skal lægges en plan.

Det bliver pludselig meget konkret. Og det er faktisk en rar øvelse – for så ved man, hvad man taler om.

3. Kommunikér jeres plan

Når I har lagt planen og besluttet niveauet for fællesudgiften, så husk at få den kommunikeret.

Høje fællesudgifter er nemmere at acceptere, hvis medlemmerne ved, at der spares op til et nyt tag.

Lave fællesudgifter kan være rare her og nu – men så er det vigtigt, at alle ved, at der kan komme en ekstraregning, når taget eller vinduerne skal skiftes.

Det er især dér, vi ser konflikter opstå. Når nogen får en regning, de ikke havde regnet med. Og det er jo forståeligt nok.

Men er der kommunikeret klart, så er alle forberedt. For som vi siger på kontoret. Det er rart at have spande nok, når det regner ind :-)

BOLIQ har arbejdet med ejendomsadministration siden 2007. Vi har prøvet det meste – også det, der ikke gik helt efter planen. Den erfaring deler vi her i vores blog, så andre kan slippe for at lære det hele på den hårde måde.